[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Helikopteren og jægerne skal være som en organisme. Sådan forklarer kaptajn Jacob Bach Meldal fra Jægerkoprset formålet med Nighthawk.
Ud over træningen med helikopter øver jægerne sig i at oprette midlertidige landingszoner til transportfly og i at dirigere luftangreb med jagerfly fra jorden.

Sværhedsgraden stiger i løbet af ugen. Helikopterlandinger om dagen bliver til landinger om natten på hustage. Skarpskydning fra helikopter skal også trænes og et transportfly lander mandag på en strand.

Kulmination i Oksbøl

På onsdag 25. april kulminerer øvelsen i Oksbøl. Helikoptere, transportfly og jagerfly deltager alle i samme operation, hvor jægerne angriber et mål i Brikby, der er en kunstig by i Oksbøl øvelsesterræn.
Her bliver timingen afgørende. Luftfartøjerne kan flyve med forskellig fart og har også variende mængder af brændstof om bord. Kommunikationen bliver afgørende for om transportfly og helikoptere kan hente jægerne ud, når de er færdige med operationen i Brikby.

Svenskere og englændere
Svenske JAS-39 Gripen jagerfly og et britisk C130 Hercules transportfly samt Puma- og Lynx helikoptere står for det meste af luftstøtten til jægerne. Fra det danske flyvevåben deltager F-16 og Fennec helikoptere og på onsdag et herculesfly. Jægerkorpset har 50 mand med i øvelsen som deltagere og øvelsesledelse.


Dansk F16 i formation med en svensk JAS-39 Gripen.