[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Jul på KAIA

Juleaftensdag her på Kabul International Airport (KAIA) startede med det sædvanlige morgenmøde, hvor dagens meldinger blev briefet og den sidste låge i chokoladekalenderen blev åbnet. Herefter blev der fremvist en DVD med julehilsen fra Chefen for Flyvertaktisk Kommando, Generalmajor Stig Østergaard Nielsen.

Om formiddagen var vi et par stykker der havde aftalt at vi skulle forkæle os selv i anledning af højtiden. Så vi begav os mod Barbersalonen for at få trimmet lokkerne. For at toppe forkælelsen af, gik vi efter klipningen ned til KAIA´s Beauty shop, og fik bestilt tid om eftermiddagen, til en omgang massage af de ømme muskler. I Beauty shoppen her på KAIA, kan man også få ordnet negle på hænder og fødder, få lagt ansigtsmasker og meget andet der kan forskønne enhver kampsoldat. Men for at kunne bibeholde vores maskulinitet valgte vi at nøjes med massagen.

Da vi kom tilbage til det danske indkvarteringsområde, så vi at Hærens Terminalhold, der også holder til her på KAIA, havde startet grillen op, og alle flyverne blev inviteret til julefrokostgrill med bøffer, kylling, salat og andet lækkert tilbehør.

Efter vi havde spist lækkerierne var det blevet tid til at bevæge sig mod Beauty shoppen. Efter massagen var tiden efterhånden så fremskreden, at vi nu skulle til det julemarked, man havde stablet på benene her på KAIA.
Julemarkedet var en samling af boder, hvor de forskellige nationer der er repræsenteret her, havde medbragt deres nationalretter som så kunne prøvesmages og de soldater der stod i boderne fortalte om historierne bag deres specialiteter.
Således med maven fyldt af spændende lækkerier, skulle vi nu videre til aftensmaden.

Der var til vores store overraskelse planlagt noget meget utraditionelt julemad idet at SUPREME (cafeteriet) havde lavet julegrill til os alle. Havde vi vidst det, havde vi nok sagt pænt nej tak til grillmaden om eftermiddagen, men nu havde vi efterhånden næsten ingen appetit tilbage, så der blev kun spist et par spareribs og så var det vist rigeligt for den dag. Nu skulle den traditionelle danske jul i fokus, så vi begav os alle til indkvarteringsområdet, for med de barnagtige julelys i øjnene at synge, danse om træet og åbne vores pakker.

Dog havde vi lige for at trække spændingen lidt, en plan om at spise en lækker risalamande med to mandler i, som desværre aldrig blev fundet. Vi endte med at lave en hurtig paratvidenquiz for at få fordelt mandelgaverne. Herefter så vi de sidste afsnit af de to julekalendere som vi har fulgt med i, hele december måned, og således opmuntret kunne vi herefter synge nogle skønne julesange, som blev fremført med stor entusiasme.

Chefen for Air Control Wing (som er den myndighed der opstiller DARIS bidraget til NATO), Oberst Michael Bygholm ringede klokken 20 for at ønske hele DARIS holdet en glædelig jul og fortælle at tankerne gik til os hernede, og vores pårørende derhjemme i denne højtid.
LD-DARIS modtog opkaldet og fik kaldt alle sammen, og på behørig maner, overbragt oberstens hilsen til hele holdet.

Så var det endelig blevet tid til at åbne alle de pakker, vi havde modtaget hjemmefra og som har ligget og ventet, mens vi tålmodigt har skævet til dem og forsøgt at gætte indholdet. Til stor overraskelse havde Julemanden også været forbi og afleveret gaver til alle de udstationerede danskere her på KAIA. Det vil faktisk sige, at han på korrekt militær vis havde uddelegeret det til den nedsatte julekomite.

Da vi endelig kom i gang med at åbne vores gaver fra Danmark og spise den militærkonfekt vi havde lavet dagen lillejuleaften, blev vi ringet op af tårnet som havde mistet billedet fra radaren. For at gøre en lang og teknisk indviklet historie en smule kortere, endte det med at to af vores radarteknikere fik brugt 3-4 timer af den højhellige juleaften ude ved radaren for at sørge for, at vi kunne levere vores produkt i form af et radarbillede til tårnet.

Da klokken hastigt nærmede sig midnat, besluttede vi der ikke arbejdede, os for at tage til den katolske midnatsgudstjeneste, der blev afholdt ved den belgiske feltpræsts foranstaltning. På en blanding af flamsk, fransk, engelsk og latin fik vi vores guddommelige velsignelse og en stor oplevelse med i kufferten.

Da vi afslutningsvis alle havde fået ringet hjem og ønsket god jul og sagt tak for gaverne var klokken næsten blevet 2 om natten og vi var alle temmelig trætte efter en lang og begivenhedsrig dag. Men vi var alle enige om at det på trods af savnet til familie og venner, havde været en god jul her på KAIA.

marcher@mil.dk