[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I kortege med redningshelikopter nr 07 forrest og den taktiske troppetransport (TTT) helikopter nr 14 bagest landede sidste helikopter torsdag aften ved Eskadrille 722s hangarer. 

Det er mindre end et år siden, at den første nye redningshelikopter landede i Karup efter års forsinkelse. Siden er det gået rigtig stærkt på fabrikken i Sydengland. Fredag i sidste uge landede nummer 13 og i går altså nummer 14 - i alt seks transporthelikoptere og otte redningshelikoptere.

I anledning af højtideligheden holdt redningseskadrillens personale en lille pause for at modtage den sidste Merlin. Besætningerne har travlt med at blive omskolet, så de nye helikoptere kan blive taget i brug, og de gamle Sikorsky S-61 kan gå på velfortjent pension.  Udfasningen vil ske glidende over det næste års tid.

Se video fra turen