[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Afløsningen af UNAMI-holdet i Kuwait er i gang. Både det meste af personalet og flyet - C-130J Hercules - udskiftes i løbet af de kommende dage.
UNAMI-bidraget skal i alt være af sted i seks måneder, og varetages af to separate hold, som deler perioden imellem sig. I de første måneder af bidragsperioden har flyet sammenlagt fløjet 145 timer fordelt på 29 missioner med både gods og UN-personale til genopbygningsarbejdet i Irak. 

United Nations Assistance Mission for Iraq(UNAMI), er FNs bistandsprojekt til genopbygning af Irak, og det er første gang, et dansk fly stilles til disposition for FN i så lang en periode.