[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbnets Soldaterforening står for den populære tilbagevendende begivenhed. I år er der 183 tilmeldte.
Dagens program byder på fælles morgenmad med gammel dansk, besøg hos deres tidligere tjenestesteder, parader, Dragon-teamet laver fremvisning, og der er uddeling af jubilæumstegn.
Paraden er et af de dagens morsomme optrin. 
- De gamle gutter skal lige have øre og ben til at lystre, fortæller Niels Peter Nielsen, også kaldet Krølle, fra Wing Karup.
Efter dagens anstrengelser er der middag i Propelmessen, hvor sammenholdet, fra dengang man var værnepligtig i længere tid, blomstrer op igen. Flere tager mikrofonen på scenen og spørger efter tidligere stuekammerater. Niels Peter Nielsen forklarer:
- Ofte kan de ikke kende hinanden lige først, men så begynder de at tale og kan genkende stemmen eller den måde den anden går på.
Derefter går snakken igen mellem gamle venner, og man skulle tro, de var skiltes sidste sommer, og ikke sommeren for 40-50 år siden.