[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Bettina Jørgensen vandt flyveturen med Flyvevåbnets redningshelikopter i forbindelse med den store Danmarks Indsamling. Udlodningen af en tur med Flyvevåbnets redningshelikopter fik en masse håbefulde P3 lyttere til at donere 50 kroner via sms til indsamlingen lørdag d. 17. februar. Helikopterturen indsamlede ialt 62.900 kr. til bekæmpelse af hiv/aids i Afrika.

- Vi glæder os helt vildt til det her og har gjort det siden vi vandt i februar, siger Bettina Jørgensen, som med på turen har sin mand René Kjær.

Der var store smil og kilder i maven, da EH101 klokken 10:15 lettede fra Flyvestation Skrydstrup og fløj til Langelinieanlægget i Horsens, hvor redningshelikopteren deltager i Forsvarets temadag om ”Søredning og Badesikkerhed”.


Det er muligt for alle at komme forbi og besøge helikopteren, der stå på kajen fra 10.50 til 15.45. I løbet af dagen gennemføres der opvisning af redningsdemonstrationer, kl. 11.30, 13.30 og 15.00.