Det var kattens

En død kat, tænkte Jørgen Ploug da han tidligt onsdag morgen kørte forbi en sort-hvid hårbold i siden af Ringvejen på Flyvestation Karup.
Men han måtte alligevel lige vende bilen og køre tilbage til dyret, for der var et eller andet ved den, som gjorde, at han lige måtte kigge lidt nærmere på den.
- Den lå sådan og hvilede med hovedet på poterne, fortæller han.
Og ganske rigtigt, der var liv i den sorte og hvide killing, selvom det ikke var meget.
Den var tydeligt dehydreret, så Jørgen Plough tog den med tilbage på sit kontor, hvor han gav den lidt vand.

Den er da død?

Rygtet spredtes hurtigt, og nysgerrige kom til. En mente, at Karina Krogh, der er hundetræner i sin fritid, da sikkert også vidste noget om katte, så hun blev tilkaldt for at hjælpe. Hun overtog pasningen og tog katten med ned på sit kontor, hvor den blev pakket ind i et tæppe og fik vand og mælk med en sprøjte.
- Den var så svag, så jeg troede faktisk, at den var død, fortæller hun, som ringede til vagten for at høre, hvad hun skulle stille op med det lille kræ.
- Ring til det Lokale Sstøtteelementet, lød svaret, og som sagt, så gjort.
- Her fik hun fat i Astrid Kristensen, som overtog katten, der nu havde åbnet øjnene og var begyndt at miave, selvom den stadig var svag.
- Hun kørte den til dyrlæge for at høre om det overhovedet kunne betale sig, at forsøge at få den til hægterne igen. På det tidspunkt var den begyndt at åbne øjnene lidt, og også at krybe lidt rundt på gulvet, men spørgsmålet var jo, om det bare var en stakket frist.

Tørstig, men ellers okay

- Dyrlægen skønnede, at killingen, der var en han, var omkring fire uger gammel og vejede 400 gram, men at den udover dehydreringen, lidt øjenbetændelse og en flåt, ikke fejlede noget.
- Den bor nu hjemme hos Astrid, som valgte at adoptere den. En beslutning der betød at hun måtte op hver tredje time den første nat, for at fodre den med mælkeerstatning.
- I dag, en lille uge efter, har han lært at spise tørkost, har taget 52 gram på og er legesyg som killinger nu engang skal være, og af samme grund har den fået navnet Velcro – den hænger nemlig fast i alting.