[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Hæren og Flyvevåbnet mødtes i hjørnet. På to lange geledder vinkelret på hinanden stillede Forsvarets udsendte personel i Camp Bastion op til parade. Denne gang var der lagt op til en mere uformel en af slagsen. Shorts, sandaler og ingen baret var vidne om paradens karakter.

Arrangøren af den lille velkomstceremoni var lejrchefen Dupont, der gerne ville byde velkommen med en forfriskning. Der var stort fremmøde fra begge lejre, og de kolde øl blev drukket med et velbehagets suk, inden de fremmødte vendte tilbage til arbejdet.

Mandag morgen deltog HELDET i morgenappel, der også indeholder flaghejsning. En smuk måde at starte ugen på i fællesskab.