[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Sikkerhedslandingen fandt sted tirsdag den 23. september om formiddagen. Under en træningsflyvning over Lolland fik piloten en melding via sine instrumenter, der antydede en fejl i motoren.

I sådan en situation har piloten trænet i helt faste procedurer. Et af punkterne i en sådan sikkerhedsprocedure består netop i at lande på den nærmest egnede plads - i dette tilfælde Beldringe Lufthavn ved Odense. Landingen foregik uden problemer.

Flyet blev onsdag gjort flyveklart igen, og i dag - torsdag - vender det tilbage til dets normale hjem på Flyvestation Skrydstrup.