[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det havde på grund af vejret ikke været muligt i Danmark.

Hovedårsagen til at de er i Portugal, er netop at vejret typisk er bedre end i Danmark. Dermed er der langt større mulighed for at træne komplekse missioner med mange forskellige fly.

- I tilgift får vi mulighed for at træne i bjerge om natten, og sammen med radarovervågningsfly og tankfly – det kan vi normalt ikke, når vi træner hjemme i Danmark. Så vi får faktisk meget mere ud af vores træning, når den ligger her i Portugal, siger Nick K. Hansen, som er chef for den danske enhed i Portugal.

Det er alle eskadrillens normale opgaver, som er flyttet med til Portugal. Det vil sige, at den normale omskoling af pilotelever også foregår i Portugal i de fire uger. Stort set kun afvisningsberedskabet er blevet tilbage i Skrydstrup.

Der trænes både med fly fra Portugal og andre lande. Forleden skulle de danske jagerfly beskytte et portugisisk transportfly – en mission med deltagelse af i alt 20 fly fra henholdsvis Frankrig, England, Portugal og Danmark.
Missionstyperne er meget varierede, og der øves i at kaste bomber og skyde med F-16´s 20 mm maskinkanon – også kaldet strafing – i samarbejde med de såkaldte Forward Air Controllers (FAC), som er observatører på jorden.

Med flyene er fulgt 90 medarbejdere fra Flyvevåbnet, som skal flyve og vedligeholde dem i de fire uger, de er i Portugal.

kras@mil.dk