[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbnet byder velkommen til to spændende og oplevelsesrige dage i Aalborgs tivoli Karolinelund den 14. og 15. juni.
Her vil man, udover alle de spændende forlystelser, også kunne opleve en F-16 på nærmeste hold. Medarbejdere fra Flyvevåbnet vil fortælle om det, at arbejde i Forsvaret og om Flyvevåbnets mange spændende uddannelser.
Desuden vil Flyvestation Aalborgs Brass-Band spille begge dage klokken 15 og 16.

-I Karolinelund tilstræber vi, at tilbyde en række forskellige arrangementer, som ikke blot giver vores gæster en god oplevelse, men også giver dem et informativt input. Blandt andet derfor er et besøg fra Flyvevåbnet med F-16 fly og Flyvestation Aalborg Brass-Band en måde, at kombinere oplevelse og viden på, udtaler direktør Henrik Johansen.

For Flyvevåbnet er arrangementet en lejlighed til, at markere sig i lokalområdet, hvor der har været stationeret militære fly siden 2. Verdenskrig.
- Det er altid sjovt, at få mulighed for, at vise andre mennesker, hvad det er man brænder for, fortæller Air Transport Wing Aalborgs kontakt- og velfærdsbefalingsmand Preben S. Rasmussen, der også er tovholder på arrangementet.

Der er som altid gratis entré i Karolinelund. Åbningstiderne er lørdag klokken 12 til 22 og søndag klokken 12 til 20.

Læs mere om Karolinelund på www.karolinelund.nu