[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den hvinende lyd af kondisko mod gymnastiksalsgulv og det efterfølgende "jnajj!!!" fra tilskuerne afslører, at der er godt gang i idrætsdagens første omgang hockey.

Herinde gælder det ikke om at være med. Det gælder om at vinde. Og spillerne går til den med liv og sjæl - godt støttet af et publikum som jubler og hepper, som var de til OL.

Udenfor på petanquebanerne går det mere stille af sig. Men koncentrationen af høj, og smilene ekstra skæve, når modstanderens kugler bliver skubbet af vejen. Målet er sejren. Og sejrens sødme.

For godt nok er idrætsdagen mest ment som en måde for Flyvestationens ansatte at lære hinanden at kende på. Men derfor skal sportsånden, vindermentaliteten og ikke mindst håneretten jo ikke forsømmes. Sidstnævnte er i hvert fald nyttig, når 2. halvleg, det fælles grillarrangement, går igang. Og næste år - ja, der er der så mulighed for revanche, for de der tabte.