[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den kommende uge støtter Flyvevåbnet uddannelsen af Hærens Forward Air Controllere (FAC). I den forbindelse vil der kunne forekomme flyvning i lav højde med F-16-fly i luftrummet over Jylland.

En FAC er en soldat, der har til opgave at dirigere egne eller allierede fly ind til angreb mod fjendtlige mål på jorden. Denne opgave kræver en grundig uddannelse af den enkelte soldat for at minimere risikoen for at ramme egne styrker såvel som uskyldige civile.

Hovedformålet med flyvningen er at træne de danske FAC, som indgår i enheder, der er indsat eller kan indsættes i internationale operationer. Danmark har for tiden FAC udsendt som en del af den danske styrke i Afghanistan, ligesom der tidligere har været danske FAC udsendt til tjeneste i Bosnien og Kosovo.

Der vil for så vidt muligt ikke blive fløjet i det samme område to dage i træk, så befolkningen ikke generes af støjen i længere tid. Dog vil det store øvelsesterræn ved Oksbøl blive brugt flere dage i træk.

Af skemaet herunder fremgår det hvornår og i hvilke områder denne aktivitet er planlagt i perioden.


DAG & DATO

OMRÅDER

TIDSRUM

(Ca. tider, lokal tid)

MAN 06 OKT

Kgs. Tisted, Himmerland

1000 – 1115 & 1315 - 1445

Ørnhøj syd for Holstebro

Ravsted, Sønderjylland.

TIR 07 OKT

Vrå, Vendsyssel

1000 – 1115 & 1315 - 1445

Fly syd for Skive

Sdr. Hygum, Sønderjylland

ONS 08 OKT

St. Brøndum, Himmerland

1000 – 1115 & 1315 - 1445

Ørum øst for Viborg

Løjt, Sønderjylland

Oksbøl, Sydvestjylland

TOR 09 OKT

Lendum, Vendsyssel

1000 – 1115 & 1300 - 1415

Hodsager, Midtjylland

Bredebro, Sønderjylland

Oksbøl, Sydvestjylland

FRE 10 OKT

Vr. Hornum, Vesthimmerland

0900 – 1015 & 1145 - 1230

Stepping, Sønderjylland

Oksbøl, Sydvestjylland



Flyvevåbnet har også udgivet en folder om flyvning i lav højde.

Hent den her