[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I perioden 31. august til 21. november har 10 Hercules loadmastere fra Eskadrille 721 gennemgået taktisk uddannelse. Uddannelsen er gennemført ved Air Transport Wing Aalborg med støtte fra det amerikanske flyvevåbens såkaldte Mobile Training Team. I løbet af uddannelsen har loadmasterne lært at udføre drop af gods op til 1100 kg samt drop af personel i faldskærm.

Den taktiske uddannelse af loadmastere hænger snævert sammen med den kapacitetsopbygning som pågår omkring Flyvevåbnets fire Hercules fly – Flyene er ved at blive opdateret og såvel piloter som loadmastere træner taktiske flyvninger. Dette for at forøge den palet af opgaver som kan løses af Hercules flyene, opgaver som wingens kunder forespørger.

Drop af gods over Flyvestation Aalborg Foto: H. Jespersen-Skree, FLV Foto Nord.