[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Baggrunden for besøget er, at Rusland i perioden gennemfører en observationsflyvning over Danmark som led i Open Skies traktaten. Observationsflyvningerne skaber tillid og er med til at fremme gensidig åbenhed mellem deltagerlandene, fordi observation og fotografering af staternes militære installationer og aktiviteter er tilladt.

Danmark er i henhold til traktaten forpligtiget til at modtage op til seks observationsflyvninger om året. Tilsvarende kan Danmark selv udføre op til seks observationsflyvninger om året.

Antonov-30 flyet er udstyret med to turboprop motorer og kan opnå en højeste hastighed på 540 km/t. Flyet er udstyret med diverse kameraer og sensorer.

Air Transport Wing Aalborg er udpeget som den danske enhed, som skal modtage Open Skies observationsflyvninger og vil under besøget være vært for 23 russiske piloter og besætningsmedlemmer.

Pressehenvendelser kan rettes til presseofficer kaptajn Lars B. Andersen, Air Transport Wing Aalborg, på telefon 98 19 50 13, mobil 23 68 74 72 eller e-mail lars.bravo@mil.dk.