[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

- Næste gang skal det være F-16! sagde den storsmilende Runi Sørensen da han steg ud af T-17 træningsflyet på Flyvestation Skrydstrup.
Flyveturen vandt han efter at have deltaget i konkurrencen på Flyvevåbnets Kampflyportal www.danskekampfly.dk. En hjemmeside, hvor man kan se alt om Flyvevåbnets F-16 kampfly og læse om piloternes oplevelser på mission.

Flere deltagere endte med samme høje score, og de bedste blev derfor inviteret til Flyvestation Skrydstrup til en endelig finale. Og det blev en tæt konkurrence. Steffan Lildholdt fra Haderslev scorede på to spil 20.430 point. Runi Sørensen fra Valby vandt med 20.930 point.
Begge deltagere går med en lille F-16 pilot i maven, og de var begge glade efter en tur i F-16 simulatoren.

- Det er ikke helt som at være der selv, men man får alligevel en fornemmelse af, hvordan det er at sidde i den. Lysten til at komme op i den rigtige er i hvert fald ikke forsvundet, sagde Steffan Lildholdt, som efter turen i simulatoren måtte blive tilbage på jorden og se Runi Sørensen lette med piloten Max Wilhelmsen.

F-16 spillet findes stadig på hjemmesiden, og nysgerrige kan fortsætte der.