[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Alle 18 personer opholdt sig i eller i nærheden af en reparationshangar ved Eskadrille 730, da en Emergency Power Unit (EPU) i dag kl. 10 utilsigtet blev aktiveret. Ved sådan en aktivering bliver der dannet giftige dampe fra stoffet hydrazin, som er brændstoffet i en EPU.

En EPU er en form for hjælpemotor, der er monteret i F-16 fly. I tilfælde af motorstop, aktiveres EPU, som sikrer, der stadig er strøm og hydrauliktryk på flyet, så piloten kan manøvrere.

Sikkerhedsforanstaltningerne ved sådan et uheld er, at alle, der har opholdt sig i hangaren, bliver indbragt til undersøgelse for hydrazinforgiftning. Desuden bliver personerne holdt under observation i 24 timer 

Supplerende oplysninger kan fås hos Kurt Hansen ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 74590900*2500 eller mobil 20316453.