[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Seminarets deltagere skal bagefter arbejde i workshops med en ny analysemodel, der bygger bro mellem de politiske mål og den militære kampagne.

Seminaret, der foregår på Flyvevåbnets Officersskole i Jonstrup, indledes af chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen. Herefter indtages podiet af tidligere professor ved US Marine Corps War College, Dr. Joseph Strange, der forelæser om Center of Gravity Analysis. Han efterfølges af Dr. Stephen Wright fra USAF School of Advanced Air and Space Studies, som bl.a. vil forelæse om Air Powers role i den militære strategi.

På baggrund af et fremskrevet Pakistan/Afghanistan scenarie og en baggrundsanalyse af post.doc Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet, arbejder deltagerne i workshops med en såkaldt Grand Strategy analyse, der beskriver de diplomatiske, civile, militære og økonomiske og informations- magtinstrumenter.
Der forventes ca. 130 deltagere til årets seminar.