[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Forsvarets officersuddannelser er blevet lagt om. Det betyder, at der nu er forskellige måder at forme og færdiggøre sin uddannelse på. I den forbindelse har man genindført sekondløjtnant graden, som kadetterne udnævnes til efter den teoretiske del af grundofficersuddannelsen (GRO-1).  Hvis kadetterne vælger kun at læse GRO-1, fortsætter de på funktionsuddannelse (fx Combat Support linjen) som sekondløjtnanter og udnævnes efter funktionsuddannelsen til løjtnanter.

Vælger kadetterne at læse GRO-2, hvilket medfører 12 måneders yderligere teoretisk uddannelse på officersskolen, udnævnes de til løjtnanter inden indtræden på funktionsuddannelsen. Efter funktionsuddannelsen udnævnes de til premierløjtnanter.

Formålet med netop at genindføre sekondløjtnant graden er for synligt at differentiere de forskellige officersuddannelser, så graden afspejler uddannelseslængde og kompetenceniveau.




      Premierløjtnant                     Løjtnant                         Sekondløjtnant


Premierløjtnanten
Graden premierløjtnant afspejler en længere officersuddannelse, svarende til professionsbachelorniveauet, hvor der kan ske en bred anvendelse i internationale operationer inklusiv føring og forskellige stabsfunktioner mv.

Løjtnanten
Graden løjtnanten afspejler en mellemlang officersuddannelse, hvor som kan anvendes i internationale operationer enten som officer i stabe eller som kommandoførende officer. Graden løjtnant afspejler endvidere et smallere anvendelsesområde med enten føring, stabsvirke, tolkefunktion eller tilsvarende.

Sekondløjtnanten
Graden sekondløjtnant afspejler en kort officersuddannelse, der ikke kan anvendes til internationale operationer, men alene anvendes i stillinger på laveste funktionsniveau i basisuddannelserne og i flyvevåbnet tillige som faglærer/instruktør ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS), ved visse enheder og ved Hærens og Flyvevåbnets officersskoler.

 

Uddrag af skrivelse fra Forsvarets Personel Tjeneste. 9. november 2009