[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af Jette Elkjær 
 
OMLT løser en helt unik opgave, som det danske forsvar har sagt ja til at løse til og med 2012. En opgave der består af at rådgive på en afghansk kaserne i Helmand, og af den vej hjælpe afghanerne til at varetage deres egen sikkerhed. 
 
De 12 soldater der netop nu opholder sig i Camp Tombstone er det første mentor-hold, som Combat Support Wing på vegne af flyvevåbnet har udsendt til Helmand. Der er derfor stor interesse for at besøge holdet. 
 
I den seneste uge har holdet haft besøg af den nye chef for Flyvetaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam samt den forhenværende chef for samme, generalmajor Stig Østergaard Nielsen. De havde følgeskab af chefen for Combat Support Wing, oberst H.C.E. Nielsen. Derudover har TV2s udlandskorrespondent Ulla Terkelsen lagt vejen forbi Camp Tombstone.
 
Læs om alle besøgene i nyhedsbrev nummer 9 fra Camp Tombstone - klik her.