[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Antallet af danske flyverdragter er steget betragteligt i det intermistiske operationsrum på Evenes Flyvestation i det nordlige Norge. Og ved siden af tyskernes Huey-helikoptere står nu seks danske Fennec-helikoptere.

 

De har ellers været opholdt af dårligt vejr siden mandag, hvor deres indledende træning i bjergflyvning sluttede ved Rygge, men er nu endelig nået frem. De næste dage står den på træning med night vision goggles samt landing i hvirvlende sne.

 

- Vi havde planlagt at flyve 25 timer med hver enkelt helikopter, men sammenlagt fik vi kun fløjet 49 timer, fortæller Finn Christensen (NID), chef for eskadrille 724.

 

- Men nu er vi her, og så handler det bare om at få fløjet så meget som muligt.

Fennec-helikopterne ankommer til Hangar 2 på Evenes Flyvestation, hvor danskerne holder til (foto: Allan Urlev).