[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Bliv fan af Flyvevåbnet, tilmeld dig STUD.LUFT og test din viden om det lyseblå værn.

Flyvevåbnet er kommet på Facebook, ligesom en tredjedel af alle danskere. Det virtulle mødested vil nu blive aktivt brugt i kampen om at hverve deltagere til Flyvevåbnets STUD.LUFT-arrangementer og informere om officersuddannelserne.

- Vi har blandt andet et forum, hvor interesserede kan stille spørgsmål, og en lille test, hvor ansøgere kan få en fornemmelse af, hvilket niveau, optagelsesprøven til uddannelsen er på, siger Michael Langeberg, der står for rekruttering og branding af Flyvevåbnet.

STUD.LUFT giver studenter fra hf, htx og gymnasier mulighed for at prøve livet i Flyvevåbnet ved et to-dages arrangement på Flyvestation Karup.

Indtil for et par år siden var søgningen til STUD.LUFT dog langt fra så stor som ønsket, men annoncer i trykte medier, og nu altså også Facebook, har vendt udviklingen.

- Her kan deltagerne være aktivt med i en dynamisk gruppe på det sociale netværk, som mange i forvejen bruger rigtigt meget tid på, siger Anders Kjærgaard fra Bureau 117, der har integreret STUD.LUFT’s hjemmeside i Facebook-uninverset.
- Stort set alle i den aldersgruppe, vi forsøger at komme i kontakt med, er på Facebook, så det er et effektivt sted at promoverer sig selv, supplerer Michael Langeberg.

For mere information om STUD.LUFT og Facebook, kontakt kaptajn Michael Langeberg, 97 10 15 50 lokal 5396.

Se Flyvevåbnets Facebook-side

Læs mere om Facebook-projektet i seneste nummer af bladet ’Flyvevåbnet’.