[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Det danske bidrag rejser af sted sidst i november, og skal den 1. december overtage en transport- og logistik opgave efter polakkerne, der har varetaget den siden midten af 1990’erne.
- Vi ser frem til at komme i gang med arbejdet i Libanon, og netop fordi vi er Hold 1, er det en spændende udfordring at få operationerne op at køre i en fart, samtidig med at vi skal etablere os i lejren. Det fortæller oberstløjtnant Morten Kranker, der er Detachement Commander på det første danske hold i Libanon.
Den primære opgave for det danske bidrag bliver at yde transportstøtte til de mange FN-lejre i det sydlige Libanon, der bemandes af soldater fra 30 nationer.
- Vi kommer både til at støtte de løbende rotationer af de over 12000 mand UNIFIL består af, og levere mange af de nødvendige forsyninger det vil sig brændstof, mad, vand og tungt udstyr af forskellig slags, fortæller Morten Kranker.
Foruden at yde transportstøtte til de omkringliggende lejre skal danskerne bemande brandstationen i lejren, servicere de mange køretøjer og stille chauffører til ambulancer. Desuden opretholdes et bjærgningsberedskab, der rykker ud i tilfælde af, at et FN-køretøj havarerer i ansvarsområdet.
En stor del af opgaverne vil foregå til og fra operationsområdet i det sydlige Libanon og til hovedstaden Beirut, der ligger 110 kilometer fra danskernes kommende hovedkvarter i Naqoura i det sydvestligste hjørne af Libanon. Lejren ligger cirka tre kilometer fra grænsen til Israel.
Franske FN-soldater på patrulje i Libanon. Arkivfoto, UNIFIL.
Udfordrende terræn og miljø
Selvom Libanon kun er på størrelse med en tredjedel af Jylland, kommer transporterne til at tage lang tid. Det skyldes især Libanons kuperede terræn med stejle bjergveje, og vejenes generelt dårlige beskaffenhed. Oven i det kommer der meget regn i vinterperioden, som kan gøre vejene glatte af mudder.
- Vi tager de nødvendige forholdsregler og kører efter forholdende. Det gælder også i forhold til den lokale trafik, der er mere ”frisk” end den vi kender fra Danmark.
Libanons befolkning består af et sandt kludetæppe af religiøse og politiske grupperinger, der også er en del af forklaringen på landets uroprægede historie. Af en del af disse grupperinger er udsprunget militser, som stadig præger landet i mere eller mindre grad. Aggressioner i området er dog kun yderst sjældent rettet mod FN-styrkerne.
- Hvis det alligevel kommer dertil, sikrer mandatet fra FN, der senest blev udvidet i forbindelse med krigen mellem Israel og Hizbollah i Libanon i 2006, at vi er behørigt rustet til at forsvare både os selv og andre, siger Morten Kranker.
Kort om UNIFIL:
- UNIFIL blev oprettet i 1978 som følge af konflikten mellem Libanon og Israel, der udsprang af et angreb fra PLO ind i Israel. Som modsvar invaderede Israel den sydlige del af Libanon. Den endelige rømning tilbage til de internationalt anerkendte grænser skete i år 2000. I den mellemliggende periode var UNIFILs opgave at begrænse konflikten og sikre civilbefolkningen i området bedst muligt.
- I dag er det overordnede mål for UNIFIL at assistere den libanesiske regering med at udstrække sin myndighedsudøvelse til hele landet med henblik på at forhindre nye kampe og skabe betingelser for varig fred i regionen.
- Danmark har senest i 2008 haft skibe fra Søværnet tilknyttet UNIFIL. Deres opgave var patruljere den libanesiske kyst for blandt andet at standse indsmugling af våben.
- Det danske bidrag ledes frem til august 2010 af Flyvevåbnets Combat Support Wing, hvorefter Hæren overtager. På UNIFIL Hold 1 er både Hæren og Søværnet repræsenteret med henholdsvis cirka 40 og 10 mand.
Læs mere på http://unifil.unmissions.org/
|