[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det danske Hercules detachement, som for tiden opererer i Afghanistan, nyder stor anseelse fra koalitionens øvrige nationer.

Flyvevåbnet har nu haft et C-130J Hercules fly udstationeret i Kabul internationale lufthavn i en uge, og det vil fortsat være der i cirka tre uger. Her vil det primært støtte hærens rotation fra ISAF hold 7 til hold 8.

Når hæren ikke har opgaver til flyet, kan den ledige kapacitet tilbydes andre lande. Ifølge detachementets chef, major Jacob Anker Nielsen, er det tydeligt, at Flyvevåbnet på den baggrund nyder stor anseelse fra koalitionens øvrige nationer. Han udtaler:
- Allerede på førstedagen var det kendt at ”den danske C-130J var her”, og anmodninger begyndte at komme ind, forklarer han.

Læs mere om dette og meget andet i det første nyhedsbrev fra C-130J detachementet ved ISAF rotation 2009-II her