[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]



72 soldater har haft ørkenuniformen på i den afghanske hovedstad, Kabul, hvor de har drevet en dansk radar. 1. november i år var det slut. Radarudstyret kom hjem til Karup for tre uger siden, og nu er tiden kommet til at sætte det endelige punktum for den lange mission.

Det sker på Flyvestation Karup, hvor udstyret hører hjemme. Klokken 11 holder Flyvevåbnet en parade for de mange soldater, der har været afsted. Air Control Wings radarenheder er spredt over hele landet, hvorfor soldater og deres pårørende fra alle landsdele er blevet berørt over for de mange udsendelser.

Fakta
Siden sommeren 2005 har en dansk radar snurret i den fælles militære-civile lufthavn i Kabul og leveret radarbillede til flyvelederne i den afghanske hovedstad. Lufthavnen er landets vigtigste knudepunkt og oftest porten til resten af verden i forbindelse med militære transporter af soldater og gods.