Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Igen i år afholder Forsvaret to temadage om ’Søredning og Badesikkerhed’. Det foregår den 1. og 2. juli 2009 i Aalborg ved Fjordbyen (BMX-banen).
Her vil der begge dage være udstilling og informationer om de risici, der er ved at færdes i og ved vandet. Udstillingen har også en model af det hejseværk, der bruges i Flyvevåbnets redningshelikoptere. Her kan man prøve at komme i selen og blive hejst op, som hvis man bliver reddet af en helikopter.
Derudover er der mulighed for at vinde en flyvetur i en helikopter, når Aalborg den 2.juli får besøg af både en af Flyvevåbnets nye EH101 redningshelikoptere og en af Søværnets LYNX-helikoptere, der i løbet af dagen vil demonstrere redningsaktioner.
Konkurrencen starter allerede den 1. juli, og vinderen bliver udtrukket den 2. juli kl. 15.00, hvorefter flyveturen umiddelbart efter finder sted.
Når helikopterne ikke er i luften, kan publikum ’klappe’ dem eller besøge informationsteltet med udstillingen ’Forsvaret – din redning’.
Arrangementet er målrettet sejlere og badegæster, men alle er naturligvis velkommen til disse spændende og anderledes informationsdage.
5-600 gange om året rykker forsvaret ud for at redde menneskeliv til vands med Søværnets skibe og Flyvevåbnets redningshelikoptere. Her er Politiet, Marine-hjemmeværnet, Redningsberedskabet, Falck og sejlklubber ofte også involverede.
Program:
Onsdag den 1. juli
Kl. 12.00 | Udstillingen åbner Test dine evner til søs og deltag i konkurrencen om en flyvetur med Forsvarets redningshelikopter. |
Kl. 17.00 | Udstillingen lukker |
Kl. 10.00 | Udstillingen åbner Konkurrencen fortsætter |
Kl. 10.50 | Helikopterne lander |
Kl. 11.00 | Briefing af besætninger og pressen |
Kl. 11.30 | Redningsdemonstration, flyvning |
Kl. 12.20 | SOK og FTK orienterer om missions- og ulykkestallene for første halvår |
Kl. 13.30 | Redningsdemonstration, flyvning |
Kl. 15.00 | Vindere af konkurrencen udtrækkes |
Kl. 15.10 | Redningsdemonstration, flyvning |
Kl. 15.40 | Flyvning med vindere af konkurrencen |
Kl. 16.00 | Udstillingen lukker |