[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det var en alarm på en af flyets døre, der fik kaptajnen til at sende besked til afvisningsberedskabet om, at noget var galt. Kort tid efter mødte 2 F-16 fly KLM maskinen med håb om at finde årsagen til alarmen og samtidig vurdere omfanget af problemet. 

Afvisningsberedskabets opgave er i sådan et tilfælde at finde eventuelle udvendige, synlige problemer på flyet.

Efter en grundig gennemgang af KLM maskinen konstaterede afvisningsberedskabet, at der ingen synlige, udvendige problemer var. Herefter vendte de hjem til Skrydstrup, mens KLM maskinen måtte lande i Billund for at få rettet fejlen, inden det kunne flyve videre til Amsterdam.