[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Sidste Torsdag den 30. april var sidste arbejdsdag for afgående chef for Fighter Wing Skrydstrup, Niels Sværdborg med pilotnavnet LIN. Dagen bød på afskedsparade og kommandooverdragelse til den nye chef, og det forløb rigtig godt.

LIN kunne i sin tale fortælle, at han kommer til at tænke tilbage på Fighter Wing Skrydstrup som noget helt specielt i sit tjenesteforløb.
- Ikke kun fordi, det er det sidste tjenestested, men fordi jeg har arbejdet sammen med nogle mennesker, der har vist sig at være både positive, dedikerede og professionelle – og som vil en forskel.

Efter LINs tale ankom Chefen for Flyvertaktisk Kommando generalmajor Stig Østergaard Nielsen med pilotnavnet SØL, for at overdrage kommandoen fra LIN til oberstløjtnant Lars Smedegaard Kjøller med pilotnavnet MAR.

SØL takkede LIN varmt for mange års indsats i Flyvevåbnet.



SØL (i midten) og LIN (tv.) inspicerer paraden ved kommandooverdragelsen.