Mere end 500 timers havmiljøflyvning i 2009

Specialudstyrede Challenger-fly fra Eskadrille 721 har i 2009 fløjet mere end 500 timers havmiljøflyvning over de danske farvande.
31. december, 2009 - Kl. 12.28
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]


Specialudstyret Challenger-fly med radar på undersiden.

Siden 1998 har Flyvevåbnet fløjet havmiljøflyvninger, der skal beskytte danske farvande mod miljøkatastrofer og forurening. Det er fra politisk side bestemt, at der skal flyves minimum 500 timer hvert år.
Den 18. december havde Eskadrille 721 fløjet mere end 495 timer og gjort 152 observationer, hvoraf 49 er tilfælde, hvor besætningen har vurderet, at mineralsk olie er ledt ud i havet. Mængden af mineralsk olie var i 48 af tilfældene mindre en kubikmeter.


Besætningen på en havmiljøflyvning består af fem personer. En fartøjschef, en 2. pilot, en tekniker og to systemoperatører, der overvåger radarskærmene og indsamler bevismateriale.

At gyde olie på vandene
Challenger-flyet er udstyret, så det kan se olieforurening på alle tidspunkter af døgnet uanset vejret. Det har en speciel radar på undersiden, der kan se olie på havoverfladen. Og så er det lige meget, om det er vegetabilsk olie, fiskeolie eller mineralsk olie.
-Den gamle vending om at gyde olie på vandene giver faktisk meget god mening. Når der er olie i vandet, bevæger det sig mere roligt, fortæller FIR, der er systemoperatør ved Eskadrille 721.
Ud over radaren på undersiden er flyet blandt andet også udstyret med et infrarødt kamera, der kan bruges til at identificeret skibe og desuden til eftersøgninger af personer i vandet



Fælden klapper
Når systemoperatørerne ser noget mistænkeligt på radaren, går flyet tættere på, og er der skibe i nærheden, bliver deres kølvand studeret grundigt. Hvis oliesynderen er til at få øje på, bliver skib og olie fotograferet og filmet fra adskillige vinkler, mens man forsøger at komme i kontakt med skibet over radioen, så flyets besætning kan indhente informationer om skib og udledning med det samme.
Besætningen har desuden mulighed for at smide en oliebøje ud. Oliebøjen optager en prøve af den olie, der er i vandet, og når skibet næste gang kommer i havn, har Søværnets Operative Kommando mulighed for at kontrollere skibet og eventuelt tage en prøve af olien ombord.
Flyvevåbnets opgave stopper ved indsamling af bevismateriale. Det videregives alt sammen til Søværnets Operative Kommando, der tager sig af et eventuelt retslige efterspil.


Flyvningerne dækker al dansk farvand. Her vindmølleparken ved Horns Rev i Nordsøen.