[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
I forsvars-jargon kaldes de store luftoperationer, der trænes under Bold Avanger for COMAO. Det står for
Combined
Air
Operations, og taktikken i den type operation er typisk at angribe aggressivt, overvældende og uden at være alt for afhængig af overraskelsemomentet.
- Erfaringerne med COMAO er, at det der virker bedst, er simpel brutal overlegenhed. Det ved vi både fra den første Golfkrig, hvor grundstenen til moderne luftkampanger blev lagt, og fra RED FLAG og BOLD AVENGER øvelserne. Konklusionen har altid været den samme, fortæller K. Gambold, der til daglig flyver Tornado i Royal Air Force, og som under Bold Avenger tilrettelægger dele af øvelsesprogrammet.
Styrke trumfer overraskelse
- Fjenden opdager typisk, at vi er på vej længe inden, vi når frem til målet, men så handler det om at være stærkere og bedre forberedt, end han er. Vi kæmper os igennem deres forsvarslinier ligesom i amerikansk fodbold, og udnytter langt hen ad vejen rå "Airpower" styrke til at nå vores mål, fortæller K. Gambold.
Det lyder muligvis simpelt at skyde sig vej ind til målet, men i virkeligheden kræver det grundig planlægning og koordinering. I dagens første øvelse under Bold Avenger deltog 30 kampfly fra Karup, samt AWACS og luftankere. Alle skal være på rette sted på det korrekte tidspunkt, og det sørger AWACS’en for, mens lufttankeren sørger for, at alle flyene både kan tilbagelægge distancen til målet og tilbage igen.
- Disse specielle fly betegnes High Value Air Assets, fly der er særlig kritiske for missionerns gennemførelse, og hvis de går tabt, er det ekstremt kritisk. Derfor skal de også beskyttes mod fjendtlige fightere, fordi fjendes oplagte træk vil være at skyde dem ned, og dermed kappe hovedet af, forklarer K. Gambold. Også det kræver ressourcer i form af kampfly.
Det overordnede princip i COMAO er at sammensætte pakker af fly i forskellige konfiguration, der tilsammen udgør en stærk, alsidig og robust styrke både overfor fjendtlige kampfly, jord til luft missiler, og som kan ødelægge målene. Koordinering skal være meget minutiøs sådan, at f.eks. kampfly konfigureret til luftkamp udgør spydspidsen, og opholder fjendes kampfly, mens jammere og fly med antiradar-missiler passerer igennem til at holde nærforsvaret af målområdet - eksempelvis en flyvestation- i skak. Det sker enten ved at bombe radarer eller jamme dem med elektroniske ”våben”.
Imens alt luftværn er sat ud af spillet, går bombeflyene i gang med at bombe de ønskede mål på basen. Typisk ud fra en vurdering af, hvad der gør basen ubrugelig i længst mulig tid.
- Selv et stort krater i en startbane kan være repareret i løbet af få timer, så derfor vil vi gerne ramme noget mere essentielt, som f.eks. brændstofdepoterne. Problemet er, at brændstofdepoter typisk er godt beskyttede, og derfor kræver det flere præcisionsbomber for at være helt sikker på, at målet bliver destrueret. Igen opstår et nyt planlægningsproblem, for hver bombe skaber en masse røg, og derfor kan det næste flys laserstyrede bombe ikke låse sig på målet umiddelbart efter et nedslag;
- Derfor sørger vi for, at flyene kommer ind med et givent interval, og fra en gunstig retning i forhold til vinden, sådan at røgen er drevet væk, og flyene kan belyse målet med laser på ny, fortæller K. Gambold.
Dette er blot enkelte af de uendeligt mange detaljer, der skal tages højde for under store luftoperationer, og som er essentielle at øve både i planlægningsfasen og i den udførende fase, slutter K. Gambold.
Se flere billeder og få mere info om BOLD AVENGER 09
Fotos: Jóna Astrid Lambastien, Flyvevåbnets Fototjeneste