[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Besætningsmedlemmerne skal træne i at anvende deres udstyr, således at hvis de skulle strande på isen, vil de kunne overleve indtil de bliver hentet.

Under samme kursus bliver der testet en såkaldt 3-Pack. 3-Pack er en videreudvikling af en nøddrop container af typen 6-pack. Dette nøddrop anvendes til personel, der er strandet på isen som følge af et flystyrt, en mislykket ekspedition eller lignende. Det er derfor vigtigt at det personel, der afprøver udstyret, ikke har et forudgående kendskab til det anvendte udstyr, idet udstyret skal bruges til civilt personel. Udstyret er af en meget høj kvalitet, men flyvevåbenet har behov for at kunne afdække eventuelle betjeningsmæssige problemer og ulemper.

Undertegnede og major Astrid Bjerregard (sammen med næstkommanderende fra Hærens Officersskole) var valgt til at være forsøgskaniner i forbindelse med test af 3-Pack. Vi skulle anvende udstyret i to døgn på indlandsisen og derefter give tilbagemeldinger til Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT) omkring anvendeligheden af udstyret. Vi skulle ligeledes give tilbagemelding på, om de vedlagte brugsanvisninger kunne gøres bedre og mere intuitive.


Ikke et skilt man ser hver dag. (foto: A. Bjerregaard)

Mandag d. 23. Februar tog Astrid og jeg SAS maskinen til Aalborg, hvor vi skulle med C-130 Hercules til Sønder Strømfjord via Island. En flyvetur på 5 timer i en Hercules er ikke den mest spændende tur, men vi fik da sovet og læst en del. Efter stoppet på Island, gik turen de sidste 3 timer til Grønland.

Når man træder ud af flyveren i minus 30 grader, så får kroppen et chok. Man kan ikke rigtigt forberede sig på, at det er så koldt. Heldigvis kom vi hurtigt ind i en varm hangar, hvor vi kunne se ud på den fantastiske natur.


 
Vi boede på lufthavnshotellet, hvor vi også fik undervisning i principperne omkring overlevelse i arktiske områder. Tirsdag og onsdag fik vi undervisning i bl.a. artic hazards and travel, personal protection (clothing and shelter), signalling and recovery og medical. Vi gennemgik de teoretiske principper bag bygning af en igloo og fighter trench (en mandshule i isen).

Tidligt om torsdagen kørte vi ud på indlandsisen og fik udleveret vores 3 Pack. Vi skulle herefter "overleve" på isen indtil lørdag, hvor øvelsesledelsen havde lovet, at de ville hente os. Vi fik en kort praktisk introduktion i bygning af en igloo, og blev derefter overladt til os selv og kulden.

Vilje, Viden og Udstyr!
Udstyret i 3 Pack var lige til at gå til. Der lå blandt andet nogle overtræksdragter, som man skulle have på. De var meget orange, men heldigvis også meget varme. Det var one-size, så de mindre fra vores 3 Pack havde udfordringer omkring bevægefriheden.

Det vigtigste på isen er at holde humøret højt, bruge sin erhvervede viden og det udleverede udstyr. Humøret var højt under hele perioden på isen og vi fik bygget en rigtig flot og varm igloo. Det mest anvendte udstyr var vores overlevelsesdragt samt vores primus. I et klima med så lav temperatur og lav luftfugtighed, bliver man hurtigt dehydreret, hvorfor vi konstant skulle drikke vand. I vores nødhjælpsudstyr var der aspargessuppe, tomatsuppe og kakao, hvilket smager specielt, når det bliver blandet!

 foto: A. Bjerregaard.

 

 

 



Dag 1 gik med at få sat telt op, få drukket en masse varmt og forberede vores igloo placering. Det blev hurtigt mørkt, og der var ikke andet at lave end at smide sig i teltet. Vi fik dog tid til at nyde den flotte natur. Grønland er et fantastisk smukt land – koldt, men smukt.


Dag 2 gik med at få lavet vores fine igloo og prøve at bibeholde vores kampkræft. Vi havde ikke noget problem med at holde varmen, så længe vi holdt os i gang, men når vi stod stillede kunne vi godt mærke, at kulden bed lidt. Vores arbejdstempo faldt i tråd med, at vi forbrugte en hel del kalorier flere, end vi fik indenbords. Med lidt hjælp fra øvelsesledelsen fik vi bygget vores igloo færdig, men vi havde stadig vores tvivl om holdbarheden af vores ingeniørkunst. Iglooen holdt natten over, og dagen efter lavede vi den ultimative "igloo holdbarshedstest" – vi sad fire mand på toppen.




Natten til lørdag tilbragte vi inde i iglooen, og forskellen fra natten før i teltet var enorm. Iglooen holder på varmen og flere af os lå og svedte i vores soveposer. En sjov og anderledes oplevelse er at sove på indlandsisen i sin egen igloo.

Vi blev vækket af DOC (Lægen) om lørdagen, og af medicinske grunde blev vi påtvunget en helbredende the af en art. Det smagte forfærdeligt, men man fik varmen.

Vi fik pakket sammen og slæbt tingene de 500 meter hen til bussen. På denne lille gåtur kunne man for alvor mærke at kulden og det lave kalorieindtag havde svækket én. Jeg synes selv, at jeg er i udmærket form, men turen til bussen med to køjesække var ved at tage livet af mig. Skræmmende hvor hurtigt arktisk kulde opsuger ens kræfter.

Vi havde DR2 med på en stor del af turen, så man kan se os på slap line d. 24 MAR på DR2 i programmet Viden Om.