[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Besøget i Danmark havde til formål at vise, hvordan Search and Rescue-opgaven (SAR) løses i Danmark. Samarbejdet med serberne er en del af ”Partnerskab for Fred”, hvor den danske eskadrille har været med i opbygningen af en serbisk SAR-organisation.

Chefen for vedligeholdelse i den serbiske SAR-eskadrille samt en pilot og en flyvende tekniker var udover Karup også på inspirationstur hos den danske SAR-vagt i Skrydstrup.

Flyvevåbnet får jævnligt besøg fra de baltiske og østeuropæiske lande, og bistår med støtte og viden i kapacitetsopbygningen i de respektive lande. Det er et led i landenes arbejde for at blive optaget i NATO.

Udover det serbiske SAR-projekt har kroatiske piloter været på kurser i Danmark, og i Ukraine og Albanien kører Danmark også projekter.