[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Kaj Birksted er Danmarks største flyver-es under 2 Verdenskrig. Han gjorde tjeneste i RAF, hvor han deltog i 60 offensive operationer. Operationer der resulterede i 10 bekræftede og 10 ubekræftede nedskydninger af tyske fly. Kaj Birksted gjorde i slutningen af krigen tjeneste som planlægger ved den engelske generalstab, med rang af Wing Commander. Efter krigen fortsatte han i det danske forsvar frem til 1960 hvor han tiltrådte en stilling i NATO. Birksted døde i 1996, 81 år gammel.

Busten er lavet i 2 eksemplarer, og det andet eksemplar vil blive placeret i et af Forsvarskommandoens mødelokaler opkaldt efter flyverhelten. Den er udført af den færøske kunstner Hans Pauli, der tidligere har lavet værker til det danske kongehus.

”Vi er stolte af at kunne ære en pioner i dansk flyvehistorie i en perfekt ramme. Samtidig er vi glade for at kunne medvirke til at gøre samlingen ved Danmarks Flymuseum endnu mere spændende”, udtaler Chefen for Flyvevåbnet, Generalmajor Stig Østergaard Nielsen som optakt til afsløringen.

Til stede ved afsløringen vil udover officielle repræsentanter fra Forsvaret bl.a. være 2 tidligere piloter som fløj sammen med Kaj Birksted under 2.verdenskrig.

Til Pressen:
Pressen bedes være til stede senest kl. 1450 ved hovedbygningen til Danmarks Flymuseum, kørselsangivelse kan ses på følgende link. http://findvej.dk/Lufthavnsvej1,6900 
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Lars Skjoldan på tlf.25 23 91 91 eller skjoldan@mil.dk samt ved benyttelse af nedenstående links.

Hent program her

www.flymuseum.dk