[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Eftersøgning
Fredag formiddag blev S-61’eren fra SAR Roskilde sendt af sted efter anmodning fra den svenske redningscentral i Gøteborg. Helikopteren skulle eftersøge et besætningsmedlem, som var faldet overbord under udsætning af lodslejder. Den eftersøgte bar ikke redningsvest eller overlevelsesdragt. En svensk redningshelikopter deltog ligeledes i eftersøgningen.
Undervejs til ulykkesområdet blev det yderlige rapporteret, at et Mand-Over-Bord fartøj fra skibet Malbec var kæntret med tre mand ombord - alle nu mere eller mindre underafkølede(hypotermiske).
Efter lægelig vurdering blev disse taget ombord og øjeblikkeligt fløjet til Frederikshavn imens den svenske redningshelikopter fortsatte eftersøgningen efter den oprindelige forsvundne person i området.
Helikopteren fra Ålborg vender herefter tilbage til eftersøgningsområdet, hvor den bliver, indtil den skal tankes. Redningshelikopteren fra SAR Roskilde overtager herefter eftersøgningsopgaven.

Eftersøgningen, som tillige blev foretaget med skibe fra Søværnet, gav desværre ikke resultat og den forulykkede blev ikke fundet.
 
Patientevakuering
Fredag middag blev et besætningsmedlem med symptomer på allergisk reaktion fra DFDS Tor Freesia evakueret med EH101 fra Skrydstrup. Patienten blev fløjet til Esbjerg havn, hvorfra Falck forestod transporten til Esbjerg Sygehus.
   
Lørdag morgen blev redningshelikopteren fra Ålborg sendt i luften efter anmodning fra den svenske redningscentral i Gøteborg. Denne gang for at evakuere en patient med muligt insulinchok fra færgen Stena Jutlantica imellem Frederikshavn og Gøteborg. Patienten blev fløjet til Ålborg, hvorfra Falck forestod den videre transport.