[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Traditionen tro holdt chefen for Flyvertaktisk Kommando tale til den årlige nytårsparole for medarbejderne i Flyvevåbnets øverste myndighed. Flyvevåbnet nåede de fastsatte mål for 2008, og den ekstraordinære udsendelse af Fennec-helikopterne til Afghanistan overraskede positivt, påpegede Stig Østergaard Nielsen i sin tale. 2009 bliver til gengæld et anderledes og spændende år.

- Det økonomiske råderum i 2009 er ganske enkelt mærkbart mindre end i 2008. Vi skal fra starten være indstillet på en høj grad af mådehold og økonomisk bevidsthed, sagde Stig Østergaard Nielsen i talen til nytårsparolen.

Den fortsatte implementering af EH-101 - både som redningshelikopter, men snart også troppetransportudgaven - er ifølge SØL det vigtigte materielprojekt i 2009. Men målsætningen for Flyvevåbnet om at blive endnu mere 'expeditionary' og klar til udsendelse er klokkeklar, og de F-16 i Litauen netop nu et udtryk for netop det.

- Inden for de sidste 4 år har ca. 1000 lyseblå gjort international tjeneste, så erfaringsniveauet er ved at være komfortabelt. Men der er næsten dobbelt så mange, der har til gode at løfte deres del af denne byrde, sagde SØL

Jeg vil også udtrykke mit ønske for, at sikkerhed i den bredeste betydning får endnu højere opmærksomhed i forbindelse med Flyvevåbnets aktiviteter. Et par alvorlige arbejduheld samt våbentyveriet i Slagelse er påmindelser om, at vi skal være agtpågivende og forudseende, også når der er tale om rutinesituationer i et kendt miljø, sluttede Stig Østergaard Nielsen.