[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Bibliotek blev indviet onsdag den 21. juli med stor deltagelse fra såvel den afghanske garnison som Flyvevåbnets udsendte mentorer fra OMLT hold 3 og 4 (OMLT=Operational Mentoring and Liaison Team).

Midlerne til biblioteket er doneret af OMLT, hvorimod fire kubikmeter bøger er tilvejebragt ved garnisonens egen foranstaltning. OMLT's foregående mentor på området, Claus, havde gjort et stort arbejde for at få biblioteket op at stå. For eksempel er bogreoler er ikke noget, man bare går ud og køber her på egnen. Claus havde derfor sat garnisonens tømrer grundigt ind i, hvordan bogreolerne skulle se ud, og flot blev de produceret af krydsfiner.


En afghansk kaptajn, en af de drivende kræfter fra garnisonen, viser stolt biblioteket frem sammen med en lokal tolk og mentoren Claus fra OMLT Hold 3. (Foto: OMLT)

Bøgerne manglede

Der var ingen bøger på hylderne få dage forud fra indvielsen, hvilket skyldes det nyetablerede korps på Shorabak, som havde ”lånt” bøgerne. Da korpset er en overordnet myndighed, kan de frit lægge beslag på det, de vil, og det gør de så.

Imidlertid blev der arbejdet ihærdigt på ”sidelinjerne” for at få bøgerne tilbage, og dagen før åbning af biblioteket dukkede de så op i et antal papkasser. Det er nu også noget andet at åbne et bibliotek med bøger end et uden

Der arbejdes nu videre på at opretholde faste åbningstider, således at soldaterne kan henvende sig og låne bøger. Disse er helt grundlæggende bøger, som skal lære soldaterne at læse, skrive og lære om essentielle samfundsforhold og religion (islam).

Samme dag åbnede OMLT sammen med garnisonen desuden et egentligt undervisningslokale ved den stedlige brandstation, hvor undervisning af de menige soldater kan finde sted med brug af blandt andet Power Point-projektor. Det er en selvfølgelig ting i Danmark men ikke ved en afghansk kaserne, hvor megen undervisning foregår udenfor, siddende på jorden og uden brug af hjælpemidler.