Befalingsmand med stort B

Der skal træning til for at kommunikationen i skyttegravene fungerer. Foto: Arne Bach Nielsen.

Det er topmotiverede ’grønne’ flyvevåbensoldater, der i disse dage har indtaget den danske natur for at gennemføre gruppeføreruddannelsen. Trods det høje aldersgennemsnit blandt deltagerne køres der på med krum hals.

- Men tingene gøres ikke hurtigere, end at indlæringen sætter sig. Men omvendt skal folkene også lære at tage beslutninger under stress i forbindelse med brandbekæmpelse, ulykker og naturligvis i kamp, forklarer seniorsergent René Hinrich, der er kursusleder på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole.

Seniorsergent Carsten Jeppesen fra Air Control Wing arbejder som tekniker på Radarhoved Multebjerg. Han fortæller:

- Udover at være en god adspredelse fra dagligdagen, er det en god uddannelse, der tilfører mig ting til det, jeg primært er. Nemlig soldat. Det er klart, man er blevet noget ’rusten’ i føringsfaget efter de mange år, der er gået siden sergentskolen.

 Han har været udsendt til Kabul, hvor han følte, han manglede nogle værktøjer, hvis fjenden en skønne dag bankede på døren i vagten, eller en raket fandt vej til beboelsescontaineren.

- Uddannelsen her giver et godt skub i den rigtige retning, og efter min mening skal den være obligatorisk, inden folk sendes ud, understreger Carsten Jeppesen.

Kompetenceløft

I de fire uger er der fokus på føringskompetance og indsatsledelse.

- Det drejer sig i første omgang ikke om, at føreren gør det rigtige eller ej. Det væsentligste er, at befalingsmanden gør noget. At kunne træde i karakter og ikke være angst for at tage teten, siger René Hinrich.

Seniorsergent Tina Rasmussen, der arbejder med HR i Helicopter Wing Karup, har for en stund sagt farvel til sin bløde kontorstol og lune kontor.

- Jeg har selv søgt på uddannelsen, blandt andet fordi jeg ville gå forrest med et godt eksempel. Nu har vi været i gang godt to uger, og jeg er glad for, at jeg røg på. Det er en god og relevant uddannelse, hvor man lærer at turde tage føringen. Jeg kan varmt anbefale den. Samtidigt giver det nogle gode kontakter, smiler Tina Rasmussen, der har været udstationeret i Camp Bastion.

Gruppeføreren skal under kampen kende status på, hvor mange kampdygtige soldater han har at gøre med. Status på ammunition, sårede, forsyninger, forstærkninger og tilbagetrækningsveje gør også gruppeførerens rolle utrolig kompleks. Det bliver ikke nemmere under et mortérangreb. Foto: Arne Bach Nielsen.

God genopfriskning

Taktisk føring, ild og bevægelse, 5-punktsbefalinger, rekognoscering og nærforsvar tæller tungt på ’skoleskemaet’.

Sergent Tommy Andersen, der kommer fra Hæren, arbejder i dag i Combat Support Wing, nærmere betegnet i Aerial Port Squadron.

- Det er godt at få genopfrisket sine færdigheder inden for føring, fortæller han.

Tommy Andersen har opnået sin sergentgrad blandt andet via den merit, han mangeårige rolle som delingsfører i Hjemmeværnet har givet ham, Med sig i sin rygsæk har den modne sergent udsendelser til Irak og Afghanistan.

- At have en fuld gruppeføreruddannelse med i bagagen er en rigtig smart ting, pointerer han.

Næste gruppeføreruddannelse løber af stablen i november.

Flere billeder:


Foto: Arne Bach Nielsen. 



Foto: Arne Bach Nielsen.