[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af Søren Lindhardt
Klokken 10.00 søndag formiddag ankom Hendes Majestæt Dronningen til Flyvestation Skrydstrup i en EH-101 helikopter sammen med Prinsgemalen, hvor hun blev mødt af blandt andre chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam.

Men EH-101 helikopteren er langt fra den eneste maskine, der flyver over Skrydstrup i dag. Adskillige nye og gamle fly fra hele verden vil kunne opleves på himlen eller udstillet på jorden, hvor man kan komme helt tæt på.

Umiddelart efter Dronningens ankomst lettede et dansk F-16 kampfly, og årets Air Show var officielt i gang.
Flyvevåbnet regner med, at der kommer mellem 50.000 og 100.000 besøgende.



Dronningen ankommer til Air Show 2010. (Foto: Søren Lindhardt)



Blandt andre Flyvevåbnets æreskommando bød Dronningen velkommen.  (Foto: Søren Lindhardt)



Et af Flyvevåbnets F-16 fly åbnede showet.  (Foto: Søren Lindhardt)