Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
kaptajn Morten Binderup
Afsluttende briefing til Baltic Host 2010.
Formålet med øvelsen var at træne modtagelse af allierede NATO styrker. Det, der i NATO sammenhæng, kaldes Host Nation Support.
Dansk forsvar var repræsenteret i øvelsesledelsen med major Jens M. Jørgensen fra Hærens Operative Kommando og mig selv, kaptajn Morten Binderup fra Flyvertaktisk Kommando.
Vi er begge specialister i Host Nation Support. Opgaven for os var at være med til at styre indspillet til øvelsen.
Jeg havde specifikt ansvaret for at styre de hændelser, der involverede flyvende enheder i samarbejde med en repræsentant fra det estiske flyvevåben.
Dette indebar for eksempel at fortælle den internationale NATO stab, at om 3 dage ville man begynde at deployere seks danske F-16 til de baltiske lande.
Øvelsesdeltagerne skulle derfor planlægge modtagelsen jævnfør NATO doktrinerne i koordination med kaptajn Lars Kristensen fra Fighter Wing Skrydstrup, der er F-16 indsættelsesspecialist og forbindelsesofficer.
Herefter følges hændelsen, og går planlægningen i den forkerte retning, laves der et indspil, der bringer det i den rigtige retning. Går planlægningen derimod for let, indspiller man for eksempel en askesky, der påvirker transportplanlægningen.
Lars Kristensen sad i den internationale NATO stab, der repræsenterede de fiktive enheder, som planlægges indsat. Disse fiktive enheder kom udelukkende fra USA og Danmark.
Selve øvelsesstaben var repræsenteret af USA, Polen, Tyskland og Norge ud over selvfølgelig de baltiske lande.
///B
Morten Binderup står yderst til højre på billedet.
Øvelsen var bygget op omkring de baltiske lande, der til lejligheden havde fået fiktive navne.
I Estland var det meningen, at de skulle modtage US Marines med en brigade (6500 soldater). Letland og Litauen skulle hver modtage US Army med en bataljon (650 soldater).
Deployeringen af danske F-16, var et indspil, hvor de baltiske lande skulle koordinere hvilket land, der skulle modtage flyene.
Dette bevirkede, at alle lande måtte arbejde med NATO’s planlægningsgrundlag for deployering og Host Nation Support af fly - ikke mindst Estland, der i fremtiden skal huse ”Baltic Air Policing” styrken, som Danmark har bidraget til i 2004 og 2009.
Resultatet af Baltic Host har været meget positivt og vil uden tvivl hjælpe Danmark, hvis vi skal bidrage til Baltic Air Policing igen.
Som dansk øvelsesdeltager er det meget positivt at føle de gode relationer til de baltiske lande, herunder at møde officerer, der er uddannet i Danmark, og som stadig kan tale dansk.
Det var også godt at se den lettiske taktiske træningsfacilitet i brug, der er doneret af Danmark.
De baltiske øvelsesdeltagere har lagt et fantastisk stykke arbejde i at få tingene til at lykkes.
Der er dog et klart behov for øvelsen i fremtiden, og for muligheden for løbende at gøre planlægningen mere detaljeret for til fulde at få trænet de baltiske kapaciteter i alle aspekter af Host Nation Support.
Baltic Host er indtil videre planlagt som årlig aktivitet frem til 2013. Hvorvidt Danmark vil være repræsenteret er op til Forsvarskommandoen.