[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]


Ilden var tæt på at få fat i den omkringliggende Maki. Foto: UNIFIL.

Fredag aften rykkede de danske brandfolk ud for at slukke en brand i en losseplads uden for lejren.

Branden opstod, da lokale klunsere havde spredt gnister ved at save profiljern op med en skære-brænder.

Branden blev opdaget af de danske brandfolk, der havde vagt på helikopterlandingspladsen.

De fik straks slået alarm, og et slukningskøretøj samt en indsatsleder var hurtigt fremme.

Her stod det meste af den 200 kvadratmeter store losseplads i flammer, og havde reaktionstiden været bare lidt langsommere, ville branden have bredt sig til den omkringliggende bevoksning og forårsaget en svært kontrollabel skovbrand.


Brandfolkene fik hurtigt kontrol med ilden. Foto: UNIFIL.

Glødende bunker af affald
Brandfolkene fik dog kontrol over branden i løbet af en halv time, men måtte dog bruge yderlige tre og en halv time på efterslukning, der blev besværliggjort af, at det antændte affald lå i store bunker.
 
Det var derfor nødvendigt at tage skovle i brug, for at få vendt det glødende affald, så branden kunne blive fuldstændigt pacificeret.

Under slukningsarbejdet brugt brandfolkene 8.000 liter vand.


Efterslukningen tog lang tid på grund af gløderne i bunden af affaldsbunken. Foto: UNIFIL.