Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Danske læger lærer fra sig i Afghanistan
Arbejdet som mentor på et afghansk infirmeri byder på mange udfordringer, da det ikke er nogen hemmelighed, at det sundhedsfaglige niveau i Afghanistan, herunder på Shorabak Garrison, har et noget andet niveau, end det vi kender fra Danmark.
25. november, 2010 - Kl. 12.55
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
De tre læger som er tilknyttet OMLT hold IV og klinikken på Shorabak. Peter, Stine og Eile. Foto L. Johannsen, OMLT IV.
Afghanerne har en helt anden behandlerkultur, end vi danskere har. De afghanske læger bruger i praksis mindst mulig tid på at høre, hvad patienten fejler, hvorefter der udskrives recepter i lange baner. Der foretages sjældent undersøgelser eller tages prøver, selvom der er mulighed for det.
Lægen gætter sig kort og godt til, hvad patienten kan fejle, og så helgarderer man. For nylig fik en patient, der havde ondt i maven udleveret et præparat mod mavesår, to slags antibiotika mod infektion samt et ormemiddel for en sikkerheds skyld.
Der bliver heller ikke skrevet journal. Skriver man ikke noget ned, så kan man heller ikke blive stillet til ansvar for noget bagefter.
Med dette lidt tilfældige behandlingssystem, så kan en læge snildt nå 15-20 patienter i timen. Det tilsvarende antal i Danmark er mellem fire til fem patienter i timen.
Der er som følge heraf et voldsomt overforbrug af medicin. Dette skyldes bl.a. en kultur, hvor patienter ikke føler sig ordentligt behandlet, hvis de ikke får medicin – helst også injektioner. Føler de sig syge, så skal de have rigtig meget medicin, for så bliver de og omverdenen bekræftet i, at de er meget syge. Får de ikke medicin, så er lægen dårlig, og så klager patienterne over ham.
Denne kultur eller sygdomsopfattelse kan ikke ændres over natten. Der er derfor arbejder målrettet på at ændre deres holdning til den mere håndgribelige side af sagen, herunder afghanernes opfattelse af hygiejne, patientpleje, behandlerkultur, medicinforbrug samt generelt ved at højne den lægefaglige standard.
For at kunne mentorere på disse områder er det imidlertid en forudsætning, at der er nogen at mentorere. De sidste to en halv måned har de to tilknyttede læger kun har været til stede på klinikken i sammenlagt 24 dage, og chefen for klinikken har desuden kategorisk afvist at blive mentoreret overhovedet.
På den korte bane er der dog sket fremskridt inden for især hygiejne samt registrering og pleje af patienter. Men der vil fortsat være behov for at motivere personalet til en fortsat målrettet indsats, da det i sagens natur kræver tid, vedholdenhed og megen tålmodighed at indføre nye tiltag, der også er der, efter vi er taget hjem.
Shorabaks velassorterede medicinlager. Foto L. Johannsen OMLT IV.
Venteværelset på lægeklinikken i Shorabak. Foto L. Johanssen OMLT IV
De tre læger som er tilknyttet OMLT hold IV og klinikken på Shorabak. Peter, Stine og Eile. Foto L. Johannsen, OMLT IV.
Afghanerne har en helt anden behandlerkultur, end vi danskere har. De afghanske læger bruger i praksis mindst mulig tid på at høre, hvad patienten fejler, hvorefter der udskrives recepter i lange baner. Der foretages sjældent undersøgelser eller tages prøver, selvom der er mulighed for det.
Lægen gætter sig kort og godt til, hvad patienten kan fejle, og så helgarderer man. For nylig fik en patient, der havde ondt i maven udleveret et præparat mod mavesår, to slags antibiotika mod infektion samt et ormemiddel for en sikkerheds skyld.
Der bliver heller ikke skrevet journal. Skriver man ikke noget ned, så kan man heller ikke blive stillet til ansvar for noget bagefter.
Med dette lidt tilfældige behandlingssystem, så kan en læge snildt nå 15-20 patienter i timen. Det tilsvarende antal i Danmark er mellem fire til fem patienter i timen.
Der er som følge heraf et voldsomt overforbrug af medicin. Dette skyldes bl.a. en kultur, hvor patienter ikke føler sig ordentligt behandlet, hvis de ikke får medicin – helst også injektioner. Føler de sig syge, så skal de have rigtig meget medicin, for så bliver de og omverdenen bekræftet i, at de er meget syge. Får de ikke medicin, så er lægen dårlig, og så klager patienterne over ham.
Denne kultur eller sygdomsopfattelse kan ikke ændres over natten. Der er derfor arbejder målrettet på at ændre deres holdning til den mere håndgribelige side af sagen, herunder afghanernes opfattelse af hygiejne, patientpleje, behandlerkultur, medicinforbrug samt generelt ved at højne den lægefaglige standard.
For at kunne mentorere på disse områder er det imidlertid en forudsætning, at der er nogen at mentorere. De sidste to en halv måned har de to tilknyttede læger kun har været til stede på klinikken i sammenlagt 24 dage, og chefen for klinikken har desuden kategorisk afvist at blive mentoreret overhovedet.
På den korte bane er der dog sket fremskridt inden for især hygiejne samt registrering og pleje af patienter. Men der vil fortsat være behov for at motivere personalet til en fortsat målrettet indsats, da det i sagens natur kræver tid, vedholdenhed og megen tålmodighed at indføre nye tiltag, der også er der, efter vi er taget hjem.
Om sundhedsprojektet: I forlængelse af Forsvarschefens besøg ved DA GHQ OMLT i foråret 2010 blev det besluttet at styrke det sundhedsfaglige arbejde på Shorabak. I konsekvens heraf blev overlæge Peter H. tilknyttet OMLT i en periode på to en halv måned her i efteråret. I samme periode stillede DANISH BATTLEGROUP velvilligt reservelæge Stine T. til rådighed i en måned som mentor på garnisonens klinik. Sammen med OMLT faste mentor Elie Kapalan er der efteråret igennem foretaget en minutiøs gennemgang af arbejdsprocedurer og rutiner samt ”forhindrende faktorer” for effektiv mentorering. Ved effektiv monitorering forstås rådgivning og vejledning, der på sigt skaber vedvarende og blivende udvikling for at højne den lægefaglige standard på klinikken. |
Shorabaks velassorterede medicinlager. Foto L. Johannsen OMLT IV.
Venteværelset på lægeklinikken i Shorabak. Foto L. Johanssen OMLT IV