Danskere nedlægger krans for faldne nordmænd

Af Kim Vibe Michelsen, presseofficer, UNIFIL

Soldater og civile fra adskillige lande samlet omkring mindesmærket for de faldne nordmænd. (Foto: UNIFIL)

De 19 inviterede danske soldater havde fundet de FN-blå tørklæder frem, og norske veteraner, ambassadefolk og libanesiske indbyggere var trukket i festtøjet, da den norske ambassade og byen Ebel El Saqi i fællesskab fejrede den norske nationaldag og mindedes de 21 faldne nordmænd i UNIFIL.

”Dyyt, Dyyt, Dyyt!” Hornet på en af FNs firehjulstrækkere er gået amok, efter at en chauffør ikke har fået trukket sit kørekort ordentligt igennem slæden på carlocken, en anordning der skal sikre mod tyveri. Der er trængsel på det lille torv foran den maronittiske sandstensbelagte landsbykirke.

Snesevis af små hvide FN-køretøjer prøver at finde parkering, alt imens festklædte norske veteraner med blårøde flag, paradeklædte FN-soldater fra fjerne egne og kristne libanesiske landsbyboere i jakkesæt og kjoler trænger frem mod den lille kirke.

Nepalesisk sækkepibeorkester

Motorstøjen, de mange tungemål og blitzlyden fra de tililende fotografers kameraer hæver sig til en disharmonisk kakofoni, da et nepalesisk militært sækkepibeorkester lukker op for herlighederne og kundgør chefen for FN-styrken, den spanske generalmajor Asartas ankomst.

Det er kirketid. Den lille stenkirke er ikke dimensioneret til mængden, og folk må stå op og høre den traditionelle ceremoni på aramæisk, Jesu modersmål. Varmen og sveden fra de mange kroppe hæver luftfugtigheden i kirken, og enkelte må eskorteres udenfor og sunde sig under den timelange mindeceremoni på det for de fleste uforståelige sprog.

Kirken var godt fyldt op, da de faldne nordmænd blev mindet. (Foto: UNIFIL)

Gift med norske soldater

Nordmændene var udstationeret i den lille by fra 1978 og frem til 1998. I den periode faldt 21 norske soldater i tjenesten for freden. Nordmændene satte dog deres præg på det lille kristne samfund, og i dag er der stadig bånd mellem den støvede sydlibanesiske landsby Ebel El Saki og det kolde bjergrige nord. Over 20 af byens kvinder er nu gift med norske soldater, og landsbyen fejrer årligt Norges nationaldag 17. maj.

Med Libanons, Norges og FN’s flag forrest marcherer soldater og civile i blandet optog gennem byen til den norske mindesten. Her skal kransene lægges. Her skal talerne holdes. Stenen står i en lille mindepark, og kransenedlæggerne må kæmpe sig igennem mængder af fotografer fra alle FN-styrkens enheder og civile aviser. Et enkelt libanesisk tv-hold fylder også op.

March gennem byen med det nepalesiske sækkepipbeorkester i front. (Foto: UNIFIL)

Minipizza og Cola

Under behørig honnør lykkes det dog at få den danske krans på plads i bunken af kranse fra de forskellige kontingenter og for fødderne af den norske ambassadør og de fremmødte generaler, som poserer foran kameraerne bag ved mindestenen. Derefter er det tid til talerne i forsamlingshuset. Ambassadøren, borgmesteren og generalmajoren hylder på hver deres måde de 21 norske martyrer for fred.

Da den sidste tale er oversat til arabisk, bliver alle inviteret til et diminutivt cocktail-party bestående af minipizza i forskellige varianter med tilhørende cola og fanta. For de danske soldater ebber partyet hurtigt ud. Det er tid til at sætte kørekortet i carlock’en og komme hjem. De norske veteraner fester videre med stærkere drikke.

De har taget deres del af slæbet i det sydlige Libanon. Vores er først lige begyndt.

Mindesmærket for de faldne norske soldater. (Foto: UNIFIL)