[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I tirsdags testede den værnsfælles dronesektion et kamera. Med 200 kilometer i timen blev dronen skudt op i luften fra den transportable affyringsrampe. Den fløj rundt omkring kontrolvognen på Rømø i en radius af 100 kilometer for at afprøve og finjustere det kamera, der er indbygget i maven på det lille fly.

 
En drone er et ubemandet fjernstyret fly og fungerer blandt andet som mål for missiler og kanoner, når de operative enheder skal øve sig i at ramme i luften.














Ideen er, at kamerabillederne på længere sigt skal bruges til at evaluere det område, en bombe er slået ned eller en kanon har ramt noget på jorden.

Kameraet filmer i så god en kvalitet, at det for eksempel kan bruges til at overvåge farlige områder, hvor man ikke kan risikere at sende bemandede fly ind. Indtil videre er den funktion dog stadig på forsøgsbasis.
















Onsdag blev en af dronerne sendt op for at affyre nogle såkaldte flares. På den ene vinge sidder en lille kasse med otte flares fastspændt. Flares er nogle varmekugler, der skal aflede et andet flys varmesøgende missiler fra at ramme selve dronen.

Øvelsen går i den forbindelse ud på, at et F-16 fly skal afprøve et Sidewinder-missil, som er et varmesøgende missil. Dog uden at affyre missilet. Testen går i stedet ud på, at dronen skal flyve i et specielt mønster for at piloten kan se, om missilsystemet virker efter hensigten. 


For at dronen ikke flyver skævt, sidder der på den anden vinge en modvægt til kassen med flares.

Desuden blev en anden drone også sendt op med en automatic identification system modtager. Det er et system, som skibe over 300 bruttotons skal have, og som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer.

Dronen fløj hen over havet ud for Rømø, og ved hjælp af modtageren sendte den oplysninger ned til kontrolvognen omkring hvor mange skibe, der lå i det afspærrede skydeområde eller var på vej derind.

Det er nemlig et stigende problem, at skibe sejler igennem afspærrede skydeområder med det resultat, at man ikke kan gennemføre skydningerne efter planen. For Flyvevåbnet betyder det, at man bruger ressourcer til brændstof og ammunition uden at få det planlagte udbytte.

Derfor er det utroligt smart, at dronen kan sende oplysningerne om skibene til kontrolvognen, som så kontakter Søværnets Operative Kommando eller Lyngby Radio. De får fat på de enkelte skibe og beder dem om at forlade området.

På denne måde er det ikke længere nødvendigt at bruge flere timer i et bemandet luftfartøj for at identificere hvert enkelt skib og finde dets navn. Det klarer dronen nu på under ti minutter. Fra 3000 fods højde er den i stand til at dække et område på cirka 400 gange 400 kilometer i op til fire timer.


Dronerne er engelsk fremstillet og hedder BANSHEE. De er lavet af glasfiber og vejer cirka 100 kilo


Affyringsrampen er 11 meter lang. Dronen er tre meter lang og har et vingespænd på 2,5 meter. En drone koster mellem 250.000 og 700.000 kroner afhængig af ekstraudstyret.


Når dronen skal lande, slår den en indbygget faldskærm ud.