[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

To F-16 piloter fra Fighter Wing Skrydstrup var ude på en rutinemæssig træningsmission onsdag den 2. juni, da de pludselig fik besked om, at de skulle flyve til den vestlige del af Nordsøen.

Efter forlydende var et cirka 40 kvadratkilometer stort område dækket af noget, der lignede olie, og man ønskede, at de danske F-16 kampfly skulle se nærmere på det.

Piloterne fløj afsted, straks efter de  fik en position, og allerede 47 mil, før de ankom til positionen, kunne piloterne se oliepølen.

- Vi så en stor plamage, der lignede olie en smule. Den havde en regnbueagtig farve og havde også lidt genskin. Vi vurderede plamagen til at komme fra en nærliggende olieplatform, fortæller piloten
SAG, der var wingman på missionen.

Umiddelbart så det for piloterne ud som om, at olien drev i en sydøstlig retning.

Efter at have affotograferet det mulige olieudslip for at kortlægge dets udbredelse med deres medbragte håndholdte digital kamera, fortsatte piloterne deres træningsmission, der foregik i samme område.

- Det var spændende at komme ud og kigge, og rart at vi også kan gøre nytte der, siger piloten SAG.

Udover fotografierne af olieudslippet, filmede piloterne også udslippet. Nu er materialet blevet sendt til Søværnet, hvor det yderligere undersøges.

Her er billederne, der blev taget under affotograferingen: