[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Badegæster og beboere på Rømø har nok allerede opdaget, at der i denne uge flyver F-16 Fighting Falcon fly over deres hoveder. I dag og i morgen er Forsvarets Materiel Tjeneste i gang med at sprænge bomber i det militære øvelsesterræn på øen, der vil lyde som små brag, hvis man befinder sig på stranden. Det vil dog være flyene, som i sig selv larmer mest.

Der bliver fløjet mellem klokken 9-16 både i dag og i morgen. Fredag fra 9-12.

Derudover vil flyene også være at se og høre over Rømø fra den 9.-26. august i tidsrummet 8.45-15.30. Fredag fra 10-12. Det er udelukkende standard træningsflyvning i denne periode og altså uden bombebrag.