Flyver på ”hær-inspektion” i Libanon

Af Kim Vibe Michelsen
- Welcome to Operating Base Miguel De Cervantes, siger den ulasteligt klædte spanske kaptajn på et lettere R-rullende gebrokkent engelsk. Foran os står et par og 30 hvide spanske pansrede mandskabsvogne af typen BMR-600, og ved siden af hver eneste ligger materiel fra vognen linet op i et kvadratisk mønster.

Poul giver de sidste direktiver til sine to hjælpere, den af statur lille ghanesiske kaptajn Frank fra ”trænet” og den endnu mindre franske logistikofficer kaptajn Cam. De skal efterse den spanske bataljons våben og riot control-udstyr, mens Poul selv vil se på det optiske grej. Derefter vil de sammen inspicere køretøjerne. De næste tre timer skal den spanske bataljon kontrolleres i bund. Har de det, de siger, de har? Har de, hvad de skal have, og ikke mindst virker det, som det skal, er dagens store spørgsmål.

Ghaneserne Frank og franskmanden Cam udgør Pouls lille inpektionshold. (Foto: Kim Vibe Michelsen)

Ingen chancer

Vi er kørt tidligt om morgenen fra FN-styrkens hovedkvarter ude ved kyste, og har zigzagget os med relativt høj fart ad de små bagveje gennem Hizbollah-dominerede landsbyer og forbi palæstinensiske flygtningelejre. Normalt er alt sikkert i det sydlige Libanon, men lige netop i dag, hvor israelerne har boardet seks skibe og under den korte kamp slået nitten mennesker ihjel, som måske eller måske ikke smuglede våben til Hamas i Gaza, er der ingen grund til at tage chancer.

Miguel De Cervantes lejren ligger oppe i bjergene og huser udover den spanske mekaniserede infanteribataljon også det spanske hovedkvarter for UNIFIL’s vestlige sektor. Her står de overdækkede præfab-gader (præfabrikerede containere) i snorlige rækker, kantstenene er malet hvide, og affald er noget, der ligger i skraldespandene. På overfladen har spanierne uden tvivl styr på det, men nu skal vi ned i materien og se, om det også holder til en nærmere granskning.

Kryds på plussiden

Poul bevæger sig ind på en præfab-gade, hvor spanierne har opstillet deres optiske udstyr. Her ligger kikkerter, laser-afstandsmålere, GPS-udstyr og Night Vision Goggles systematisk placeret på et langt bord. To spanske menige og en oversergent står til rådighed. Poul kontrollerer hver eneste lille del for funktionsduelighed. Det eneste, der falder for kontrollen, er en enkelt laser-afstands-måler, så spanierne består.

Spanierne havde det hele klar og rettet ind til højre, da inspektørerne ankom. (Foto: Kim Vibe Michelsen)

Der opstår dog lidt forvirring om antallet af soldater, der skal bruge udstyret. Ifølge FN’s anbefalinger skal der eksempelvis være én kikkert for hver fjerde mand i et infanterikompagni, men gælder det så også staben og det tunge kompagni med spejder-, morter- og panserværnsdelingen? Poul lader dog tvivlen komme spanierne til gode, og giver dem et kryds på plussiden af det udførlige spørgeskema, han har med fra FN-hovedkvarteret.

Varm vind

Udenfor brænder middagssolen ubønhørligt over parkeringspladsen med de pansrede køretøjer. Heroppe i bjergene er temperaturen en lille smule lavere end i de lavere luftlag, men vinden er varm som fra en hårtørrer på laveste blus. Trods varmen er Poul og hans lille hold grundige. Timerne går, og sveden springer både hos inspektørerne og de ventende spanske soldater. Hvert køretøj skal have kontrolleret alle sikkerhedsfunktioner, våbensystemer og ekstraudstyr helt ned til indholdet af førstehjælpskasserne.

Det første indtryk holder vand. Ud over enkelte køretøjer, der er på værksted, har spanierne alt i den fineste orden. Poul, Frank og Cam kan på ny sidde op i deres hvide Toyota Prado og køre hjemover. De næste dage står på rapportskrivning og dagligt arbejde i staben. Derefter er det tid til en ny inspektion.

Poul kontrollerer alle detaljer i de pansrede køretøjer. (Foto: Kim Vibe Michelsen)

Poul undersøger serienummeret på et spansk panserværnsraketstyr. (Foto: Kim Vibe Michelsen)

Major Poul F. Hansen leder vedligeholdelsessektionen i staben ved UNIFIL’s hovedkvarter. (Foto: Kim Vibe Michelsen)