[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

En enhed af amerikanske forward air controllere er på øvelse sammen med danskere med samme funktion. Nogle af dem skal snart til Afghanistan og arbejde. De øver på Rømø, hvor både Flyvevåbnets F-16 Fighting Falcon fly og Søværnets LYNX helikoptere kredser i luften over området. Samtidig med at forward air controllerne skyder med geværer og øver krig på jorden, har de kontakt til flyene og helikopterne.

Øvelsen er blandt andet blevet planlagt på baggrund af en rapport fra NATO, der handler om hændelser, hvor NATO-lande ved en fejl er kommet til at skyde på deres egne styrker. Det vil man selvfølgelig gerne undgå i fremtiden, og derfor er sværhedsgraden øget for forward air controllerne. De skal simpelthen øve sig i at have styr på, hvem der skyder på hvem, så de udfordres med hele seks fly i luften ad gangen.

En forward air controller er hærstyrkens mand på jorden, som har radiokontakt med flyene i luften.


Et af Flyvevåbnets F-16 fly har fart på, mens Søværnets helikopter holder lavere profil.


Forward air controllerne skal skyde efter mål samtidig med, at de koordinerer med flyene.


Det er de amerikanske forward air controllere i grå uniform omkring det bagerste køretøj. Hærens grønne forward air controllere er også med ude i skydeområdet på Rømø.