[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]


Fanen overdrages. Foto: UNIFIL.

Det var under en bagende sol, at kommandoen for det danske kompagni i det sydlige Libanon blev overdraget fra UNIFIL Hold 2 til Hold 3. Dermed har Hæren nu overtaget de logistik-opgaver, som Flyvevåbnet har løst for FN de seneste godt syv måneder.

Den afgående chef, oberstløjtnant Claus D. Bloch, roste Hold 2’s indsats og ønskede Hold 3 alt det bedste og en god mission.

Chefen for Hold 3, Flemming Toft, takkede for en god overdragelsesperiode.

- Vi er klar! Let’s do the job, sagde han i sin tale ved overdragelses-paraden.


Foto: UNIFIL.