[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

AGOEX er primært en øvelse for Hæren og Flyvevåbnet. Øvelsen er blandt andet sidste træning for det hold soldater, som skal til Helmand i august. Det er derfor bydende nødvendigt, at træningen foregår under så livagtige forhold som muligt. Det betyder, at meget af flyvningen foregår over land. Dermed er støjgener uundgåelige.

På kortet nederst på siden kan man se, hvilke områder der er hårdest ramt.

I øvelsen fungerer flere områder i landet som dele af Afghanistan, hvor muligheden for at kunne tilkalde flystøtte, ofte er soldaternes eneste mulighed for at overleve et angreb. Her kommunikerer forward Air Controllere (FAC’er) på jorden med flyene i luften, så angrebene kan ramme præcist. Flyene bliver fra jorden guidet rundt i de forskellige områder af Flyvevåbnets mobile radar-enhed MACC. Klik her for at se baggrundsindslag om MACC

Flere steder i landet bliver der afleveret både faldskærmssoldater og gods fra Hercules transportfly. Andre steder vil der blive trænet indsættelse og evakuering med EH101 helikoptere. F-16 vil være i luften over det meste af landet.

Når Flyvevåbnet planlægger øvelser af dette omfang, forsøger man at sprede aktiviteterne ud over hele landet, så det ikke er de samme mennesker, der bliver generet igen og igen. Til hverdag flyves langt de fleste træningsmissioner ud for Vestkysten.

Øvelsen fortsætter frem til og med torsdag den 24. juni.