[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Lone Schlander er ophavsmanden til idéen om sundere kantine. Hun er også en af Air Control Wings såkaldte sundhedsambassadører, der iværksætter idrætsprojekter og i det hele taget stimulerer en sundere dagligdag på enhedens arbejdspladser.

- Jeg fik idéen til projektet under en løbetur. Vi har meget fokus på idræt og motion i Forsvaret, men i mindre grad på kosten, så der så jeg et behov. Det er jo uhensigtsmæssigt, hvis man løber en tur, og så kommer tilbage og fylder sig med chokolade for at stille sulten, fortæller hun.

Derfor er der, i de tre dage projektet er kørt, blevet stillet gratis sunde mellemmåltider frem om for- og eftermiddagen, for at lukke hullet i maven. Det vil sige en grovbolle eller en portion suppe, som i mange tilfælde vil erstatte for eksempel chokoladebarer og andre usunde snacks.  

- Det vi hørt ude omkring på gangene er, at det har været en stor succes. Det er godt at køre hjem på suppe og en bolle, for så er der sågar også overskud til at handle ind med fire børn, fortæller Lone Schlander.

Det er ikke kun kunderne i cafeteriet, der har kunnet mærke forskellen. Også de ansatte, som kreerer måltiderne, har ifølge Lone Schlander været rigtigt godt tilfredse;

- Det jeg hører fra dem er, at de virkelig har fået et boost og rigtig gode input fra gæstekokken fra Ubberup Højskole. De har fået meget mere fokus på at lave sund mad, som også har masser af smag, så det er meget positivt for alle parter, slutter hun.


Lone Schlander fra Air Control Wing er initiativtager til projekt Sund Kantine, der har kørt i denne uge.